Vi laver skræddersyede IT-løsninger, der skaber værdi for din forretning
Hos Miit kan du og din virksomhed få en tilpasset IT-løsning, hvor du ikke betaler for mere end det, du har brug for. Vi er et lille hold af dedikerede IT-specialister, som sætter en stor ære i at assistere alle vores samarbejdspartnere med skræddersyede løsninger, der passer til den enkelte virksomheds krav, ønsker og behov.
Lad vores tilgang blive en fordel for din virksomhed
Efter vores mening er den bedste it-løsning for dig derfor ikke den største eller den dyreste løsning, der findes – det er derimod den løsning, der understøtter din virksomheds kultur og arbejdsgange perfekt gennem et system bestående af den software og service, der er vigtig for, at I kan løse alle opgaver bedst muligt.
Få de digitale løsninger, du har brug for – hverken mere eller mindre
Med den helt rigtige IT-løsning, der altid fungerer præcis, som den skal, samt muligheden for hurtig support og rådgivning for vores service desk, får du de digitale redskaber, der skal til, for at du kan have større fokus på det, der er vigtigt for dig. Få indblik i de ting, vi i forvejen løser for mange forskellige virksomheder og send os en besked via formularen, hvis du kunne tænke dig et bud på en fair, sikker og solid IT-løsning, der skaber værdi for din forretning.

Vi skaber overblik over de digitale løsninger, der er optimale for jer
Med så mange muligheder, som der findes inden for forskellige IT-løsninger, kan det være svært at vide, hvilken eller hvilke IT-løsninger, der er den rigtige for din forretning og dine medarbejdere. Der findes simpelthen ikke én løsning, der er bedst for alle virksomheder. Til gengæld er der dog mulighed for at sammensætte en optimal løsning, der passer perfekt til jer. Det kræver dog et ret stort overblik over de tilgængelige muligheder, der er på markedet.
Mere end 15 års erfaring som leverandør af de rette løsninger
Med udgangspunkt i vores viden og ekspertise i relevante IT-systemer, begynder vi derfor med en åben dialog med alle vores nye samarbejdspartnere. Her vil vi først og fremmest lytte for at forstå jeres tilgang til at drive virksomhed – herunder kortlægge eksisterende processer og applikationer, der er vigtige for jer.
Det er nøglen til, at vi efterfølgende kan vælge den mest relevante kombination af IT-løsninger, som kan optimere jeres effektivitet og måske også løfte arbejdsglæden, der potentielt kan være i at have den bedste opsætning at arbejde med.
Få en komplet IT-løsning, der bare fungerer
Ud over at vi med vores erfaring kan hjælpe jer med at afdække jeres behov for tilpassede IT-løsninger og IT-sikkerhed, sørger vi efterfølgende også for implementering og opdatering af jeres software, når det bliver nødvendigt. På den måde kan du også være sikker på, at din virksomheds IT-sikkerhed altid er helt på plads. Med andre ord sætter vi hos Miit en stor ære i at være en fleksibel samling af specialister, der bare får tingene til at fungere for forskellige typer af virksomheder. På den måde kan I også selv fokusere på det erhverv, I selv er eksperter i.
Leveringsdygtig i værdiskabende systemer i hele Danmark
Hele vores team har base i Nørresundby ved Aalborg. Til gengæld har vi glade kunder over hele landet. Vi kan arbejde med størstedelen af vores digitale løsninger online, ligesom vi også kan give medarbejderne adgang til deres vigtigste digitale arbejdsredskaber, filer og andet data online. Selvfølgelig rykker vi dog også ud med opsætning af teknik og hardware, når der er brug for det i din virksomhed.
En samarbejdspartner med højt humør og højt serviceniveau
Alle vores medarbejdere er specialister, der kan være med til at yde hurtig service og give dig hjælp, når du har brug for det. Kort sagt er vi med vores kunder og den enkelte bruger hele vejen på tværs af organisationen – og vi er aldrig længere væk end et enkelt klik eller to her på hjemmesiden eller en hurtig opringning på telefonen.

Kontakt os, hvis du har brug for relevant rådgivning om IT-løsninger
Brug kontaktformularen til at række ud til os og få hjælp til at håndtere jeres IT-setup. Vi er sikre på, at vi kan finde de specifikke løsninger, der giver god mening for dig og dine medarbejdere.
Læs mere om nogle af de mange forskellige IT-løsninger, vi kan tilbyde
Har du lyst til at dykke lidt ned i den software, vi ofte bruger, og hvilke ydelser, der er blandt vores specialer? Her på vores hjemmeside finder du masser af information om nogle af de IT-løsninger, vi forvejen hjælper mange virksomheder med. Det gælder blandt andet hosting, drift og vedligeholdelse af servere, velfungerende trådløst netværk på selv store områder og andre netværksløsninger, backup af alt data for alle brugere og meget mere.
Omfattende specialer i IT-infrastruktur, sikkerhed og meget mere
Tag et kig på Ydelser i menuen øverst på siden. Så får du en idé om, hvor meget vi kan gøre for alle vores kunder. Her er det naturligvis muligt at få relevant rådgivning og implementering af den enkelte teknologi og løsning – men vi hjælper naturligvis også gerne med at facilitere en komplet og sammenhængende IT-løsning tilpasset din virksomhed, hvor alle elementer er sat op til at spille perfekt sammen med hinanden.
Derfor bør du vælge Miit som din IT-leverandør
Indrømmet. Vi er måske ikke det ideelle match for alle virksomheder. Men er du en del af en mindre eller mellemstor virksomhed, og har du lyst til at overlade dit arbejde med IT til den en ekstern leverandør af tilpassede løsninger, der inkluderer rådgivning, styring af licenser, sikkerhedsopdateringer, support og meget mere, så kunne det godt gå hen og blive et enormt værdifuldt samarbejde for dig.
Lidt om vores personlige tilgang til at være IT-leverandør
Hos Miit har vi den fornøjelse, at mange af vores kunder ser stor værdi i, at vi er et lille team, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling. Dem, der tager telefonen på kontoret, er også dem, som løser problemerne. Derfor skal du overveje at vælge os, hvis du ønsker dig en tæt samarbejdspartner, som fungerer som en ekstern IT-afdeling, der har den største interesse i, at din IT-løsning fungerer perfekt. Nogle kalder det service – men for os er det stoltheden i at få tingene til at køre friktionsfrit, der gør os glade for at gå på arbejde.
